Regn, Regn, Regn, Regn, Regn, Regn!

Da jeg vågnede dagen efter var det til lyden af … du gættede det. Regn! Det blev starten på den ultimativt kedligste dag på turen indtil videre. Jeg havde planlagt at tage den med ro og nyde det sydlige Tjekkiet som jeg blev ret glad for. Den plan blev ændret. Så jeg kodet Innsbruck i østrig ind på GPS’en og kørte mod tyskland. Efter 2 timer på bjergveje der var hullet som en si der er gået i stykker og en sigtbarhed på under 50m havde jeg ligesom lagt mærket til hvilken dag det her ville blive. Det var ikke fordi det regnede fra en sky oppe fra, men nærmere fordi man kørte i en sky der ville have fået de danske husejere til at kime falck ned!
Hvis der er noget man kan nogenlunde sikkert i regnvejr så er det autobahnen, så den fik fuldhammer derud af. Jeg skrottede alt hvad der hed benzinøkonomi og drejede håndtaget næsten i bund. Koldt og klamt og meget deprimerende. Jeg kom op i en masse bjerge tror jeg, men så intet fordi det var så tåget. Og da jeg kom til Innsbruck blev jeg enig med mig selv om at det ville være alt for nedtrykkende at vågne op til det samme, og starte dagen med at være gennemblødt. Så selv om jeg var bundfrossen og gennemblødt fra top til tå gav jeg den gas igen og kl 17.12 præcis ramte første solstrejf mig til stor jubel og en sejrsdans på motorcyklen. Stedet er gemt på gpsen! Tog det første og bedste hotel i den by jeg drejede af i da jeg havde kørt lidt op i bjergene. Som den eneste gæst på hotellet overhovedet fik jeg dog charmet mig til et 2 personers værelse med udsigt. Jeg gad ikke tage billeder af det lorteregn, men jeg vågner stadig op svedende efter at have haft drømt om det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *