Boykot Post Danmark

Så gjorde de det fandme igen. Satte mit pis godt og grundigt i kog.

Mange har sikkert prøvet at skulle modtage en pakke, for så et par dage efter at få et brev om at man ikke var hjemme da pakkebudet var forbi. Med ny og moderne teknologi, også kaldet internet, kan man rent faktisk følge pakkens vej fra afsender til modtager.

Til min store forbløffelse kan jeg se at den var “forsøgt” leveret om aftenen mens jeg med sikkerhed var hjemme. Og med “forsøgt” mener jeg: sidde i sin postbil i en skummel sidegade mens hanryger en masse crack og scanner pakkerne ind som “forsøgt” leveret!

Så der fik jeg nok af Post Danmark. Igen. Nu skulle det være slut med at have noget med dette firma at gøre overhovedet.
Derfor ringede jeg ind til Post Danmark kundeservice for at høre om mine muligheder for at klage. Det skal lige siges at jeg var utrolig heldig at ramme ind i den eneste medarbejder fra Post Danmark der ikke ryger crack på daglig basis, og som faktisk var utrolig hjælpsom.

På mit næste spørgsmål havde hun dog lidt sværere ved at komme med at klart og præcist svar.’
Jeg ville gerne vide om det var muligt at holde op med at være kunde hos Post Danmark. Det var det selvfølgeligt, man kan bare lade være med at sende post. Men da jeg spurgte om det var muligt slet ikke at få post leveret af Post Danmark. Overhovedet. Så var svaret lidt mere uklart.
Det kunne jeg nok ikke, for Post Danmark har monopol og man skal jo have sin post. Men jeg oplyste at jeg gerne ville have post fra alle andre bare ikke Post Danmark, så hvis de fik et brev til mig så skulle de bare sende det tilbage. Når firmaer har fået breve tilbage nok gange må de jo finde på en anden måde at få fat på mig. Internettet er opfundet og jeg har da en telefon. Den er endda mobil.
Så har jeg overvejet mine muligheder, skal man melde en flytning uden en “til” adresse. Nej for jeg er jo ikke flyttet. Skal jeg hamre min brevsprække i? Nej for jeg vil gerne have mine pizzafoldere. Det eneste jeg vil have er at disse crackrygende medarbejdere ikke putte min post i min brevkasse. Jeg vil have andre til det!

Men det lader til at være umuligt at få lov til at boykotte Post Danmark.

3 meninger om “Boykot Post Danmark”

  1. Vi har vel alle oplevet lige præcis det, og det er uforståeligt at det sker – og dog fordi jeg kendte engang en finne som var postbud og han røf i gennemsnit 2 gram hash om dagen – måske er det pålagt at de skal have et misbrug af en art? Det skal du nok spørge om næste gang..

  2. Jeg har lige set en episode af Seinfeld hvor Kramer også prøver at droppe posten.
    Heller ikke der kunne de lade sig gøre.

  3. det fede er også hvis de så i deres rus smider pakken væk er det et helvedet at få dem til at indrømme det… og så lige det faktum… de betaler ikke momsen af din sendte pakken.
    Så sender du en pakke til 3000,00 kan du vinke farvel til 600,00 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *