Turen hjem til Denmark

Så sidder jeg foran min egen computer igen. Efter at have set vejrudsigten besluttede jeg mig for at tage nordpå igen inden det dårlige vejr ville ramme europa. Så ud over de første dage med regn har det faktisk været super vejr.

Aftensmad fik jeg en aften på en lokal restaurant. Søgte lidt ind i den lille by der lå lige ved siden af og fandt en tilfældig restaurant. Det var et ret fint sted og der stod jeg i mine overtræksbukser, tshirt, ubarberet og med strithår efter en dag i hjelmen. Men det var intet problem at få et bord da jeg var første mand (m/k).
Jeg bestilte en forret med 3 slags fisk fra søen og pasta med fisk fra havet. I forretten kunne jeg kun spotte 2 slags fisk, og det smagte ikke ligefrem fantastisk. Men jeg havde jo hellere ikke vidst havde jeg havde bestilt. Fisk fra havet var muslinger og rejer af forskellig slags, her var det kun rejerne og pastaen jeg fik ned. Hurra for italiensk engelsk. Da jeg blev spurgt om dessert tænkte jeg at jeg lige så godt kunne give den hele armen, og da tjeneren fortalte om de forskellige desserter på det bedste engelsk han kunne og da han til sidst sagde ved en dessert at han slet ikke kunne forklare hvad det var bestilte jeg det! Hjemmelavet is med frosne jordbær. Lidt held skal der også til!

Om morgenen efter at have spist morgenmad og slappet af nede ved den sø hotellet lå ud til var det afsted nord på. GPS’en var sat til at køre hjem og det tog mig i første gang syd på for at ramme en motorvej. Det var hamrende varmt og vejene var fantastiske langs søen. Derefter gik det nord på og da jeg var i schwitz kom jeg igen til at køre forkert på en motorvej men efter et kort kig på et rigtigt kort besluttede jeg mig for at bage tage den vej jeg havde ramt. Og det førte mig pludselig op i en masse bjerge og op til sne. Det havde jeg på ingen måde regnet med at se da jeg kørte afsted om formiddagen i 25 graders varme!

Derefter stod den på tyske motorveje og en enkelt overnatning i byen Fulda som eneste gæst på hotellet. Folk der har set de tyske motorveje ved hvor røvsygt det er, og folk der ikke har prøvet det ved det nu. Kom til færgen hvor der til min store overraskelse var fyldt med biler der skulle med over. Men som motorcyklist ryger man direkte ind foran køen. Hurra for det! Her mødte jeg en anden motorcyklist der havde taget samme tur bare til frankrig. Vi fik udvekslet røverhistorier fra de varme lande, og så var den færgetur faktisk forbi. Og kort tid derefter var jeg hjemme, efter en kæmpe oplevelse.

Sol og kørsel i italien

Nu er det ikke elendighed det hele. Der har faktisk været mange fede dage i bjergene med sol og rigtig varmt vejr. Jeg tog det stille og roligt på de italienske veje. Men skal først lige lure hvordan trafikken er hernede. Jeg har lavet 3 bommerter jeg ikke har været stolt af, men alt i alt har det ikke været et stort problem at køre hernede.

Jeg har blandt andet overnattet i Riva del Garda ved garda søen, hvor alle folk talte tysk til mig. Jeg er ikke gammel, stor og køre BMW. Så selv om kroppen havde brug for lidt hvile kørte jeg videre. Der var ikke andet end hoteller i den by.

På vej væk derfra kørte jeg forkert op af et bjerg. Da jeg holdte ind til siden blev jeg overhalet af en anden MC fra tyskland. Jeg tænkte at hvis han var på vej derop af måtte der være noget. Lidt senere kørte han så ned igen og jeg vendte straks om. På vej ned kunne jeg se han var holdt ind til siden og jeg besluttede at holde ind til siden og snakke med ham. Det var en rigtig god idé. Han havde samme GPS som mig og havde taget det forkerte sving, lidt som jeg. Han sagde den vej jeg havde tænkt mig at tage var lukket, og vi besluttede at følges ad rundt omkring. Han kørte stærkt men ikke super stærkt. Så jeg lagde mig bagved ham og fik virkelig kørt til min grænse. Han skulle lige som jeg have fyret lidt ferie af inden 1 maj og havde også tænkt at vejret ville være bedst her i slutningen af april. Det var nogle fantastisk små bjergveje vi fik kørt på og også en kop varm “kaffe” senere. Sagde farvel til Uli og er nu endt her i MC paradis. Der er flere motorcykler end jeg næsten orker at vinke til ned til en anden fantastisk sø. Det har været nogle SUPER dage i bjergene men jeg vender så småt snuden hjemad inden regnen rammer europa.

Regn, Regn, Regn, Regn, Regn, Regn!

Da jeg vågnede dagen efter var det til lyden af … du gættede det. Regn! Det blev starten på den ultimativt kedligste dag på turen indtil videre. Jeg havde planlagt at tage den med ro og nyde det sydlige Tjekkiet som jeg blev ret glad for. Den plan blev ændret. Så jeg kodet Innsbruck i østrig ind på GPS’en og kørte mod tyskland. Efter 2 timer på bjergveje der var hullet som en si der er gået i stykker og en sigtbarhed på under 50m havde jeg ligesom lagt mærket til hvilken dag det her ville blive. Det var ikke fordi det regnede fra en sky oppe fra, men nærmere fordi man kørte i en sky der ville have fået de danske husejere til at kime falck ned!
Hvis der er noget man kan nogenlunde sikkert i regnvejr så er det autobahnen, så den fik fuldhammer derud af. Jeg skrottede alt hvad der hed benzinøkonomi og drejede håndtaget næsten i bund. Koldt og klamt og meget deprimerende. Jeg kom op i en masse bjerge tror jeg, men så intet fordi det var så tåget. Og da jeg kom til Innsbruck blev jeg enig med mig selv om at det ville være alt for nedtrykkende at vågne op til det samme, og starte dagen med at være gennemblødt. Så selv om jeg var bundfrossen og gennemblødt fra top til tå gav jeg den gas igen og kl 17.12 præcis ramte første solstrejf mig til stor jubel og en sejrsdans på motorcyklen. Stedet er gemt på gpsen! Tog det første og bedste hotel i den by jeg drejede af i da jeg havde kørt lidt op i bjergene. Som den eneste gæst på hotellet overhovedet fik jeg dog charmet mig til et 2 personers værelse med udsigt. Jeg gad ikke tage billeder af det lorteregn, men jeg vågner stadig op svedende efter at have haft drømt om det.

Det sydlige tjekkiet

Aftenen forinden havde jeg været på nettet og fundet en masse adresser på forhandlere af Kawasaki udstyr da jeg tænkte det kunne være herligt at få sat nogle tasker på siden af motorcyklen til tjekkiske priser. Så den store KAWATOUR begyndte. Og eftersom GPS’en og jeg (en garmin) ikke har samme logik fandt jeg kun en på vejen. De kunne desværre ikke hjælpe mig men fandt en forhandler i en lille by. Den kodede jeg ind på GPSen og så gik det ellers hastigt frem mod byen. Det var en lille forhandler af Givi udstyr men ikke værksted. Men de kunne hurtigt se at hvis den handel skulle i hus så måtte de hellere selv sætte den på. Så det gik de så igang med. Så jeg fik tasker, rammer og montering for 4300 danske kr. Ikke dumt synes jeg. Der er bare lidt langt hvis lortet går i stykker. Hele handlen skete uden vi overhovedet kunne samme sprog.

Da jeg tog afsted fra Givi forhandleren havde jeg valgt en lille by der lå i den rigtige retning i forhold til Italien og Østrig som var mit mål. For at gøre det lidt sjovt og se nogle små veje havde jeg på min GPS valgt at slå motorveje fra samt at den skal vælge den korteste vej og ikke den hurtigste. Jeg var åbenbart også kommet til at indkode at hovedveje skulle undgåes, så jeg fik virkelig set nogle små veje. Med flere huller end astfalt. Det opdagede jeg da jeg synes det var lidt underligt at den hellere ville sende mig ind over en markvej frem for den her fine vej jeg rent faktisk kørte på.
Jeg har set utrolig mange gamle forladte kæmpe bygninger i det sydlige Tjekkiet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilken historie der ligger bag huset er opgivet og hvilket liv der har været før.
Kort før jeg nåede den by jeg havde set som mål mødte jeg familien Zimmer Frei. Den gamle dame i huset kunne ca 5 tyske ord. Da jeg spurgte om prisen skrev hun langsomt 1   6  0 og der tænkte jeg straks at 1600 var for galt, selv om det var tjekkiske. Men da hun stoppede der sagde jeg pænt jatak. Jeg kørte ind til byen og handlede og hun varmede min frysepizza op og sørgede for jeg fik et par sutsko på.
Den ældre herre i huset pakkede også pænt motorcykelen ind da det begyndte at regne. i løbet af aftenen. At den så fik mere hønse hømhøm over sig end godt var, det er lige meget. Tanken var god, og den regn der kom dagen efter fik MERE end sørger for at motorcykel blev ren. De fik minste sidste 200 kroner som tak for god service. Fattigdommen i den del af landet har gjort et stort indtryk på mig.

Sightseeing Prag

Endelige. Et sted med internet!

 

Efter jeg var kommet til Prag skulle jeg mødes med nogle danske tøser hvor jeg kun havde mødt dem et par gange før. Det viste sig at være en rigtig god idé. Vi mødtes om aftenen for at tage ud og drikke nogle øl. Eftersom det kun kostede 40 kr at give en omgang store fadøl til 4 mennesker udviklede det sig som forventet. Dagen efter stod den på tømmermænd og sightseeing. Vi tog op i en smuk park hvor der var et højt tårn fra en verdensudstilling. Derefter gik vi over en gammel og meget kendt bro, der udmærkede sig ved at være fyldt med turister, og boder der solgte en masse lort.

Bagefter tog vi ud og spiste den bedste (og eneste vil jeg tro) vegatarburger nogensinde. Der går endda rygter om der er en gruppe oprettet på facebook bare for den burger. Der er også en billedet af den farve vandt har nogen steder i Prag. Ikke rart når man bare ønsker at koge ud. Dagen efter var der checkud og jeg tog afsted mod det sydlige Tjekkiet.

Prag, Tjekkiet

Så er de foerste dage gaaet. Og jeg har allerede faaet en masse fede og nogle faa knap saa fede oplevelser.

Det startede torsdag eftermiddag med at pakke det hele og tage en proevetur med alt udstyret. Det forloeb som det skulle og jeg kunne bare vente paa at det blev fredag morgen. Efter en chockstart hvor motorcyklen gik ud hver eneste gang jeg satte den i gear var jeg lidt i panik. Jeg fattede ikke hvorfor helved den nu begyndte paa det. Det var heldigvis fordi jeg havde glemt at tage min stoettefod op. Det viser hvor meget jeg var kommet ud af den daglige rutine.

Jeg startede med at koare forbi til min far for at faa lidt morgenmad og så ellers koere mod Gedser til faergen. Det forgik på motorvejen med fuld hammer. Vejret var super godt, men jeg synes sgu det var koldt om fingrene. Men ikke saa koldt som det ville blive dagen efter.

Faergeturen gik hurtigt selv om det var en time og 45 minutter. Der er var en masse der skulle huskes og der var ikke plads i oppakningen til andet end at koebe 2 ½l vand og en pakke Maoam (der jo er fyldt med frugt og derfor sundt)
Derefter med fuldhammer ned ad den tyske autobahn. Ikke vildt sjovt, men tiden gik utrolig hurtigt. Der er en masse tid til at taenke.
Naar man koere paa motorcykel er det vigtigt alt ens udstyr sidder helt perfekt. En snor der hopper loes og slaar mod ens ben kan foerst fixes ved naeste stop. Saa jeg er meget omhyggelig med alt ustyret og toejet sidder som det skal og specielt oerepropperne sidder godt. Jo daarligere de sidder jo mere larmer det, og jo langsommere kommer jeg automatisk til at koere. Men 125 på autobahnen var en god hastighed og jeg har ikke haft problemer med at tage de lange straek.

Da klokken blev syv og jeg var i benzin panik koerte jeg fra til den by i omraadet med det sjoveste navn. Det blev Lübben. Her koerte jeg rundt en lille halv time og fik via deres turistinformation booket et lille hotel til 35 euro. Ikke daarligt, men senere viste det sig at mine tysk evner der ellers er blevet brugt 8 år på i skolen, fik byttet om på de to tal. Saa var prisen pludselig en anden. Den maatte jeg aede. Men det var god morgenmad og soede folk der betjente og det var nogle alletiders danseprogrammer de tyske kanaler viste. Billedet viser Spree tror jeg der loeber gennem byen. Deres by skriver meget og stolt og deres hovedattraktioner der skal lokke folk til byen. Deres mange plejehjem… Saa er vi paa landet.

Der startede et amatoer cykelloeb naeste morgen saa der var jeg ude og sende dem afsted. Hyggeligt med lidt liv i en by der ellers virker lidt doed.

Vejret var rigtig godt og ligesae var humoeret. Det skulle desvaerre hurtigt vise sig at vende. For efter en times koersel begyndte det at pisse ned, og der gik kort tid faar mine handsker var gennembloedt og jeg ikke kunne maerke mine fingre. Det proevede jeg flere gange om dagen, og jeg til sidst opgav jeg at faa varme i dem.

Som man maaske kan se paa billedet til hoejre saa sidder der en handske nede ved motoren og er ved at blive varmet lidt op. Det var en losning der gav ca 30 sek med lidt mindre kolde fingre da jeg begyndte at koere igen.

Og derefter begyndte van(d)videt. Jeg ankom til Prag ved en to tiden vil jeg tro i oesende regnvejr. Der var naesten ingen sigtbarhed pga regn. Der var spejlglat pga de mange veje der er lavet af brosten, og flere veje udmaerker sig ved at have flere huller end der er asfalt. Og folk der har vaeret i Prag en sommerdag elsker at koere med de Trams (sporvogne) og folk der har vaeret i prag paa MC hader dem fordi de er helt vildt umulige at koere paa. Laeg saa dertil regn og en gennembloedt Emil der er sur og traet af det hele. Men Prags trafik var utroligt overbaerende. Selv da jeg tog den igennem en park med stier og barnevogne, fordi jeg var saa skide sur at jeg ikke gad vende gik det fint.

Og saa skal det lige siges at de gik ret godt efter et par timers koersel. Jeg fik fuldkommen styr paa udskridningerne der kom når man koerte over de her spor og glatte brosten. FDMs koertekniske kursus har laert mig en del allerede om koersel i glat foere samt grus.

Men jeg tror min usynlighedsdragt har hjulpet meget. Usynlighedsdragten er min gule vest jeg tager paa, og det er en usynlighedsdragt fordi alt andet end jeg bliver usynligt for folk omkring mig ikke ser andet end mig. Men jeg bliver set og det er vigtigt.

Efter to timer i helved hvor jeg ledte efter to hoteller jeg havde faaet adressen paa fandt jeg heldigvis et rigtig hyggeligt sted. Jeg har faaet et 7 mands vaerelse med karbad, dog er det saa smaat at jeg ikke rigtig kan vaere der og vandt er helt gult, men proeves det skulle det. Men nu skal jeg aabenbart skifte vaerelse fordi der kommer syv andre imorgen der gerne vil have et sted at sove ogsaa. Jeg proever at snige med uden om receptionen og se hvad der sker. Men 3 vaerelser og bad og eget koekken er nu ikke at gaa af vejen for. Denne kirke laa i naerheden af hvor jeg bor, ikke langt fra centrum men til den halve pris og jeg foeler mig ret sikker naar min motorcykel staar paa gaden.

Paa det her billed kan ses alt det jeg har med. Det er hele min opakning i en taske der sidder paa tanken og er lige til at lyne af hvorefter den fungere som en lille rygsaek. Jeg maerker ikke den er der naar jeg sidder paa cyklen saa det er perfekt. Man kan ogsaa lige se min GPS der soerger for jeg kommer frem, selv om jeg ogsaa har et almindeligt kort. Men det er mest for at faa overblik.
Nu har jeg oplevet Prag i et par dage og saa snart jeg faar lagt de billeder paa nettet skriver jeg mere om det! Humoeret er hoejt igen. Imorgen tager jeg syd paa, maaske med overnatning i det sydlige tjekkiet hvor det er billigere end oestrig, men nu skal jeg ned til de varme lande. Der er lovet regn imorgen saa det skal nok bliver sjovt, samtidig er der en masse morgentrafik jeg lige skal igennem. Saa jeg sover nok laenge imorgen.

Det er muligt at klikke paa billederne for at se dem i stort format.

Afgang idag

Jeg har siden jeg fik min motorcykel og sikkert også lidt før drømt om at komme ned til de varme lande. Kun mig og min Versys.

Nu har jeg to uger der skal bruges til intet andet. Så turen stopper når vi rammer den 3. eller der ikke er flere penge. Jeg har minimalt med tøj med. Det er godt nok ikke meget der kan være i en lille taske til tanken.

Første og eneste mål indtil videre er Prag. Det forventer jeg at nå imorgen hvis alt går vel.

Igår prøvekørte jeg motorcykelen med næsten al udstyret og der var ingen problemer. Lidt bøvlet man hele tiden skal have sin taske med sig, men sådan er det når der ikke er noget der kan aflåses på motorcyklen. Ud over under sædet, men der er kun plads til et par sokker og et par underbukser… hvis jeg altså klipper ekstra huller i sokkerne for at spare på stoffet.

Planterne har fået vand, neglene er klippet, jeg er barberet (men har ikke barbergrej med da det fylder for meget) og køleskabet er tømt.

Så er der afgang mod min far hvor der venter lidt morgenmad og alt efter hvad tiden er når jeg når lolland så må vi se hvilken færge jeg går efter.

Der kommer mange flere billeder senere. Nyd den korte ferie herhjemme, så nyder jeg den lange ferie dernede.